Vores design bygger videre på nordiske design- og håndærkstraditioner, dvs. en enhed af form og funktion med respekt for materialets egenskaber og udseende, og vores natur og miljø.
Vi mennesker er forskellige. Det gælder vores kroppe, vores bevægelser og den måde, vi bor og indretter os på. Derfor designes møbelmodellerne og -typerne, så de kan tilpasses din krop, din brug af dem og de omgivelser, de skal stå og bruges i.
Tilpasning kan gælde størrelser, udvalg af materialer, valg af overflader (olie, sæbe, voks, lud, osv.)
I 2023 udvikler vi nogle stolemodeller, der kan leveres efter mål. Kunden prøvesidder en særlig udgave af stolen, der kan indstilles, fx ryggens hældning, armenes længde, kroppens volumen, osv. Når kunden er tilfreds, laves stolen efter tilpasningen.